Vi er godt tilfredse

Holm & Jensen A/S


Vognmandsfirmaet Holm & Jensen i Glejbjerg i det sydvestjyske kan føre sine rødder helt tilbage til 1925, så virksomheden nærmer sig så småt de 100 år.

Vognmandsfirmaet Holm & Jensen i Glejbjerg i det sydvestjyske kan føre sine rødder helt tilbage til 1925, så virksomheden nærmer sig så småt de 100 år. Det var vognmand Carl Jensen, der stiftede firmaet, og i 1996 blev virksomheden overdraget til 3. generation, Holger og Lars Jensen, der i dag driver firmaet videre. Holm & Jensen har beholdt de gamle, sunde dyder fra dengang, nemlig: Kvalitet, god service, konkurrencedygtige priser, ordholdenhed og punktlighed.

Jo, man holder, hvad man lover i det vestjyske. Firmaet udfører en lang række transportopgaver, blandt andet indenfor jordarbejde, etablering og vedligehold af veje. Og som en krølle på halen salg af bygge- og havematerialer fra eget lager.

Holm & Jensen har for nylig handlet hos Lastas, og det blev til en 4-akslet Kel-Berg 59 kubikmeter tiptrailer. Lars Jensen, der både sidder på kontoret og kører som chauffør er glad for samarbejdet med Lastas.

”Vi er rigtig godt tilfredse med samarbejdet og kvaliteten af materiellet,” siger Lars Jensen, der har godt gang i forretningen, selv om der også er en enkelt sten i skoen:

”Vi har også vinterkørsel, men det er der ikke blevet så meget af i år, så vi kunne godt have brugt noget mere vinter,” siger han.