4 akslet Kel-Berg 37 m3 tiptrailer til Vognmand Kin Christensen A/S

4 akslet Kel-Berg 37 m3 tiptrailer

Vognmand Kim Christensen A/S har for nyligt afhentet en flot fabriksny 4 akslet Kel-Berg tiptrailer hos Lastas A/S i Hedensted.

Der er tale om en 37 m3 tiptrailer med en skrå forsmæk til sand og grus, en tilladt totalvægt på 48.000 kg og et boggietryk på 30 tons. Den er opbygget på et ekstra forstærket chassis af finkornsstål 690, og står på 4 stk. 9 tons SAF-aksler med Intradisc skivebremser. Både første og fjerde aksel er løftbare og med dobbelte sidemonterede liftaksler. Fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er boltet en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lygterne er med kromringe, og der er monteret ekstra røde baglygter over nummerpladen samt arbejdslys både i bag og på siden. Lastas A/S har opbygget tipkassen af 40 mm indvendige og forstærkede aluminiumsplanker, med 4 mm indvendig belægning samt 7 mm forstærket bund. Bunden er monteret med 15 mm kunststofbund, og der er kunststof op af kassens sider. Der er monteret trin både ind- og udvendig på kassens forende. Tipkassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttede ca. 300 mm frem, for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning. Den nye tiptrailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas A/S Vi takker for handelen, og ønsker Vognmand Kim Christensen A/S held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.