Lastas Trucks Danmark A/S leverer DAF XF 105.510 FTG til Oles Trucking

DAF XF 105.510 FTG 6x2/4

Oles Trucking har for nylig fået leveret en ny DAF XF 105.510 FTG 6x2/4, fra Lastas Trucks Danmark A/S i Hedensted.

Den nye DAF er udstyret med en 6 cyl. og 12,9 liters Euro 5 motor, som yder 510 hk (375kW) ved 1500-1900 omdr./min. Derudover har motoren et imponerende drejningsmoment på hele 2500 Nm ved 1000-1410 omdr./min. Bilen er udstyret med en 12-trins gearkasse, og den er ligeledes, fra fabrikken, blevet leveret med MX-motorbremse, motorstartspærre, Super Space Cap førerhus med luftaffjedring, fjernbetjent taglem, opvarmede spejle og skylights på toppen. Derudover er bilen udstyret med en vand-til-luft kabinevarmer og et tagmonteret klimaanlæg. Lastas Trucks Danmark A/S har monteret JOST forskydelig skammel, hanebro med lys, strøm og luft, fuld aludørk og skørter med værktøjsskab. Kabinen er spækket med detaljer som træfinish på instrumentbrættet, Luxury Air førersæde, 19” fladskærm med DVD, kaffemaskine, køleskab på 42 liter, som har plads til 1,5 liters flasker m.m. Den nye DAF er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark A/S Vi takker for handelen, og ønsker Oles Trucking held og lykke med den nye DAF i fremtiden.