Home
« tilbage til hovedsiden

Hurtig søgning

Trækker

Trækker

Lastbil

Lastbil

Varebil

Varebil

Trailer

Trailer

Påhængsvogne

Påhængsvogne

Avanceret søgning

Type
Mærke
Opbygning
Aksel
Fra
til
Fritekst

En fabriksny 3 akslet og 3-vejs Kel-Berg Tipkærre til Entreprenørfirmaet Jan Slott

Entreprenørfirmaet Jan Slott har for nylig afhente deres fabriksnye 3 akslet, 3-vejs Kel-Berg tipkærre på 24 tons, hos Lastas i Hedensted. Entreprenør Jan Slott har gennem de sidste 25 år opbygget et solidt og kvalitetsbevidst entreprenørfirma, der i øjeblikket beskæftiger 28 medarbejdere. Entreprenør Jan Slott arbejder med totalløsninger inden for entreprenørarbejde og beskæftiger sig med stort set alle former for entreprenør arbejde.

Den nye Kel-Berg tipkærre er en 24 tons, 3 akslet og 3-vejs tipkærre med længdevanger opsvejsede til I-profiler i højstyrkestål. Den har kraftige tværvanger og forstærkninger, som gør chassiset ekstra stabilt og med justerbar højde 4 x 50 mm. Kærren har 3 stk. 9 tons BPW-aksler med original BPW-luftaffjedring med trommelbremse. Der er sidemonteret lift på 1. og 3. aksel. Bunden er fremstillet af 5 mm Hardox stål og forstærket underbund med U-profiler. Bagklappen er 1.180 mm høj og 2-delt, fremstillet af 40 mm aluminiumsprofiler. Øverste del er 880 mm høj og nederste del er 400 mm høj. Er fremstillet af 6 mm Hardox stål, og virker som asfaltskuffe ved åbning. Bagklappe er elektromatisk luftbetjent. Tipkærren er udstyret med EU-godkendt underkøringskofanger og sidebeskyttelsesværn i aluminiumsprofiler. Derudover er der monteret en aluminiumsdørkplade på A-trækstanger med trin til opstigning. Den nye tipkærre er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas Vi takker for handelen, og ønsker Entreprenørfirmaet Jan Slott held og lykke med den nye tipkærre i fremtiden.