Home
« tilbage til hovedsiden

Hurtig søgning

Trækker

Trækker

Lastbil

Lastbil

Varebil

Varebil

Trailer

Trailer

Påhængsvogne

Påhængsvogne

Avanceret søgning

Type
Mærke
Opbygning
Aksel
Fra
til
Fritekst

Flot ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 37 m3 udleveret til Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S

Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S har afhentet denne flotte Kel-Berg 4 akslet tiptrailer hos LASTAS i Hedensted. Familieejet vognmands- og renovationsforretning, der blev grundlagt i 1951 af Johannes Sørensen. Virksomheden er i dag ejet og ledet af Thorbjørn Sørensen og Lars Sørensen, der udgør tredje generation. De beskæftiger sig med mangeartede transportopgaver og har blandt andet specialiseret sig i affaldsindsamling og transport, kran og specialtransport, hejseopgaver og entreprenørkørsel. Til disse transportopgaver har de 100 lastvogne med tilhørende påhængs-, sætte-, og blokvogne samt disponerer i travle perioder endvidere optil ca. 80 indlejede lastbiler.

Den ny trailer er opbygget på et grålakeret chassis, opsvejset i I-profil af QSTE 690 med kraftige forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt. Den kører på 4 stk. 9 tons BPW-aksel med trommelbremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar og den fjerde aksel er selvstyrende. På chassiset er der monteret arbejdsplatform af galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tipkassen med 40 mm aluminiumsplade profiler, med 4 mm gods på indersiderne og 2 mm gods på ydersiderne. Forvæggen er af 4,5 mm aluminiumsplade med kraftige alu forsmæk forstærkninger. Bunden er fremstillet af 7 mm gennemgående aluminiumsplade i speciel slidstærk kvalitet. Tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning. Bagklap er fremstillet af 50 mm alu profiler med kraftig alu kantrammer. På kassen ligger rullepresenning med rør. Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Vi takker for handlen og ønsker Johs. Sørensen & Sønner Århus A/S held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.