Trækker
Firmaet blev grundlagt i 1989 af Brian Petersen. Inden han blev selvstændig vognmand kørte han som chauffør i 5 år , og havde fået lyst til at få sit eget firma. I starten var det med 2 lastbiler. Sidenhen er firmaet vokset støt og roligt, og i dag tæller vognparken 8 ladbiler, 2 tankbiler, 6 skraldebiler og 4 kærrer/anhængere, 1 trækker med isoleret tiptrailer. Brians Renovation ApS har for nyligt afhentet denne flotte ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 37 m3 fra Lastas i Hedensted.
Traileren er opbygget på et rødlakeret chassis, opsvejset i boks-profil af QSTE690, med kraftige forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt. Det står på 4 stk. 9 tons BPW-aksel med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Første aksel er løftbar over ekstra udstyrsstik og fjerde akse er løftbar samt selvstyrende. På chassiset er der monteret arbejdsplatform af galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tip kassen i 40 mm indvendige og forstærkede alu. planker, med 4 mm gods på inderside, 2,8 mm gods på ydeside. Forvæg af 5 mm alu. plade med kraftige alu. forsmækforstærkninger. Bunden er fremstillet af 7 mm gennemgående aluminiumplade i speciel slidstærk kvalitet, samt er der 15 mm kunststofbund (polyethylen) monteret på standard alu.bund og med 10 mm kunsstofplader monteret indvendig på sider i højde 1.250 mm. Tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning. Bagklap er fremstillet af 40 mm alu. profiler med kraftig alu. kantrammer. På kassen ligger en kraftig rullepresenning med rør. Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Vi takker for handlen og ønsker Brians Renovation ApS held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.