Home
« tilbage til hovedsiden

Hurtig søgning

Trækker

Trækker

Lastbil

Lastbil

Varebil

Varebil

Trailer

Trailer

Påhængsvogne

Påhængsvogne

Avanceret søgning

Type
Mærke
Opbygning
Aksel
Fra
til
Fritekst

Flot Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 61,5 m3 udleveret til Johnny E. Larsen Transport

Johnny E. Larsen Transport er en virksomhed der har fejret sin 5 års fødselsdag her i april. De har to trækkende enheder, en til pallegodskørsel og så den nye som er indkøbt til kørsel af korn, foderstoffer, sukkerroer samt grus og sten. I det daglige kører Johnny selv og en ansat alt deres kørsel. Det var en stor glæde at kunne udlevere denne flotte Kel-Berg 4-akslet tiptrailer 61,5 m3 fra Lastas i Hedensted.

Chassis er opsvejset længdevanger i I-profil af høj styrke stål med stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis. Traileren står på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring. Første og fjerde aksel er løftbare og fjerde aksel er selvstyrende. Foran på chassiset er boltet en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tipkassen med 40 mm aluminiumsprofiler 2,5 mm indvendigt og 2,0 mm udvendigt. Forvæg af 4,5 mm ALU-plade med kraftige ALU-forsmækforstærkninger. Den ene side af traileren har nedfældbar sider. Bunden er fremstillet af 5 mm aluminiumsplade og har en ekstra plastik bund på 15 mm. Siderne har indvendigt også to plastik sider på hver 10 mm. Traileren har et rumindhold på 61,5 m3. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem, hvor tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem, for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning og der er monteret 1 stk. kornlem i bagklap. Bagklap er fremstillet af 40 mm ALU profiler med kraftig ALU kantrammer. Kassen er flot lakeret i sølv, chassiet rød og den lukkes med en rød rullepresenning med rør. Den nye trailer er leveret af Jacob Jørgensen fra Lastas Vi takker for handlen, og ønsker Johnny E. Larsen Transport held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.