Home
« tilbage til hovedsiden

Hurtig søgning

Trækker

Trækker

Lastbil

Lastbil

Varebil

Varebil

Trailer

Trailer

Påhængsvogne

Påhængsvogne

Avanceret søgning

Type
Mærke
Opbygning
Aksel
Fra
til
Fritekst

Flot Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 61,5 m3 udleveret til Poul Eli Nymann

Vognmandsfirmaet Poul Eli Nymann så dagens lys den 1. marts i 1978 i Barmer og i 1984 investerede de i bil nr. to og siden er firmaet vokset stille og roligt, så de i 1993 flyttede til industriområdet i Skørping til 15.000 kvadratmeter stor grund. Med deres 20 stk. vogntog har de specialiseret sig i bulk-transporter inden for grovvare-sektoren, især korn- og foderstoffer og jordbrugskalk, samt kørsel med Sphagnum for Pindstrup Mosebrug til gartnerier i hele landet. Det var med stor glæde at kunne udlevere denne flotte Kel-Berg 4-akslet tiptrailer 61,5 m3 fra Lastas i Hedensted.

Chassis er opsvejset længdevanger i boks-profil af QSTE690, med stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis. Traileren står på 4 stk. 9 tons BPW-aksler med trommelbremser og original luftaffjedring. Første og fjerde aksel er løftbare og fjerde aksel er tillige selvstyrende. Foran på chassiset er der boltet en arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Lastas har opbygget tipkassen med 40 mm aluminiumsprofiler 2,5 mm indvendigt og 2,0 mm udvendigt. Forvæg af 4,5 mm ALU-plade med kraftige ALU-forsmækforstærkninger. Bunden er fremstillet af 5 mm aluminiumplade og med en 15 mm kunststofbund som er monteret på standard alu.bund. Traileren har et rumindhold på 61,5 m3. Kassen har tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 3/2-vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning, hvor tophængslerne er flyttet ca. 300 mm frem, for at give 15 % ekstra åbning ved aflæsning og der er monteret 1 stk. kornlem i bagklap. Bagklap er fremstillet af 40 mm ALU profiler med kraftig ALU kantrammer. Kassen er flot grå lakeret og chassiet sort samt den lukkes med en blå rullepresenning med rør. Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Vi takker for handlen, og ønsker Poul Eli Nymann held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.