Home
« tilbage til hovedsiden

Hurtig søgning

Trækker

Trækker

Lastbil

Lastbil

Varebil

Varebil

Trailer

Trailer

Påhængsvogne

Påhængsvogne

Avanceret søgning

Type
Mærke
Opbygning
Aksel
Fra
til
Fritekst

Flot ny Kel-Berg 2 akslet city-gardintrailer udleveret til Brdr. Køpke Transport I/S

Kel-Berg 2 akslet city-gardintrailer

Brdr. Køpke Transport I/S blev grundlagt i 1964 og bliver i dag drevet af brødrene Lars og Jørn Køpke, som er tredje generation i virksomheden. Deres primære samarbejdspartner er Flügger og speditionsvirksomheden Dachser. Brdr. Køpke Transport I/S har pt. tilknyttet 16 chauffører og 3 funktionærer til den daglige drift og har en vognpark, som består af ca. 15 lastbiler. Det var en stor fornøjelse at udlevere denne flotte nye 2 akslet city-gardintrailer fra Lastas i Hedensted.

Den nye Kel-Berg gardintrailer er opbygget på et chassis, som er opsvejst i I-profil, med stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis. Akslerne er 2x10 tons BPW-aksel med skivebremse og original BPW-luftaffjedring med hæve/sænkeventil. Traileren leveres med en sidemonteret liftaksel på første aksel. Bremsesystemet er et 2-ledet trykluftsmekanisk anlæg med EBS og asbestfrie bremsebelægninger. Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et stangsystem med navnet Tridec. Selve opbygningen består af opbukkede og galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere og et fast tag med presenning. Bund er af 28 mm hårdtræs planker nedlast i galvaniserede profiler, som er fastgjort med galvaniserede skruer. Derudover er der monteret en 2.500 kg. Zepro lift med en 2.000 mm liftplade, hvortil der er liftkontakt både ud- og indvendigt samt fjernbetjening. Traileren leveres i 30 pallers længde. Den nye city-gardintrailer er leveret af Ivan Kristensen fra Lastas Vi takker for handlen og ønsker Brdr. Køpke Transport I/S held og lykke med den nye trailer i fremtiden.