Home
« tilbage til hovedsiden

Hurtig søgning

Trækker

Trækker

Lastbil

Lastbil

Varebil

Varebil

Trailer

Trailer

Påhængsvogne

Påhængsvogne

Avanceret søgning

Type
Mærke
Opbygning
Aksel
Fra
til
Fritekst

Flot ny Kel-Berg 2 akslet city-foldedørstrailer, nr. 2 ud af 5, til Vognmand Poul Pedersen Ejby ApS

Poul Pedersen Ejby Aps har fået udleveret endnu en flot ny Kel-Berg 2 akslet city-foldedørstrailer, nr. 2 ud af fem, fra Lastas i Hedensted. I 1984 etablerede Vognmand Poul Pedersen sit firma, Poul Pedersen Ejby Aps, med kun 1 lastbil og i dag råder han over 41 trækkende enheder. Vognmand Poul Pedersen har specialiseret sig i en landsdækkende nat-distribution, der formindsker lageromkostningerne, da varerne ligger på bilerne og leverer til ca. 650 kunder hver nat fordelt over hele landet.

Den nye Kel-Berg gardintrailer er opbygget på et chassis, som er opsvejst i I-profil, med stærke tværvanger og forstærkninger,som giver et meget stabilt chassis. Akslerne er 2x10 tons BPW-aksel med trommelbremse og original BPW-luftaffjedring. Bremsesystemet er et 2-leder trykluft-mekanisk bremseanlæg med EBS og asbestfrie bremsebelægninger. Styringen af den bageste aksel sker ved hjælp af et stangsystem med navnet Tridec. Traileren er leveret med en kasse-opbygning hvor der er foldedøre i venstre side og er flot hvid lakeret med metalblå striber. Bunden er af 28 mm hårdttræs planker nedlast i galvaniserede profiler, som er fastgjort med galvanierede skruer. Derudover er der monteret en 2.500 kg. Zepro lift med en 2.000 mm liftplade, hvortil der er liftkontakt både ud- og indvendigt samt fjernbetjening. Traileren leveres med en sidemonteret liftaksel på første aksel. Den nye city-foldedørstrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Vi takker for handlen og ønsker Vognmand Poul Pedersen Ejby ApS held og lykke med den nye trailer i fremtiden.