Lastas har leveret en ny Kel-Berg 3 akslet maxi flexi gardintrailer

til Øens Fragtrute Frederikshavn ApS

Øens Fragtrute Frederikshavn ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3 akslet maxi flexi gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. I 2000 fik Øens Fragtrute sin start af Brian Thomsen, der er født og opvokset på Læsø og der i dag er øens eneste fragtmandsforretning. Efter udvidelsen med Øens Fragtrute Frederikshavn ApS beskæftiger de i dag 12 medarbejdere. De løser opgaver fra enkelte fragtbreve til faste ruter, til/fra øen og fastlandet, for øens eneste gasdepot, mælkekørsel for Arla, levering af varer til øens 2 Brugser fra COOP, levering af OK fyringsolie og diesel samt flytteforretning til og fra øen. 

Trailerens chassis opbygning:
▪    Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3
▪    Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis

Gardin opbygning:
▪    Fast tag med presenning
▪    6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪    2.500 kg ZHD lift med 2.000 mm stålplade
▪    Bunden belagt af 28 mm hårdttræsplanker der er TÜV-godkend til 9.000 kg
▪    2x13 stk. binderinge i kantskinne
▪    Monteret færgekroge, cyklistværn i begge sider og Kel-Berg plastværktøjskasse

Traileren leveres med 3 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser og sidemonteret lift på 1. og 3. aksel. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg.

Den nye gardintrailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Øens Fragtrute Frederikshavn ApS
held og lykke med den nye gardintrailer i fremtiden.