Ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 37 m3 leveret til

Vindelsbæk Transport A/S

Vindelsbæk Transport A/S har for nylig afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer fra Lastas i Hedensted. Vindelsbæk Transport A/S er en virksomhed der tilbyder transport af alt lige fra stykgods til sværgods. De har specialiseret sig i specialtransport til bl.a. vindmølleindustrien, certificerede tank- og kølebiler til kørsel af både mejeri- og slagteriprodukter, entreprenør kørsel af grus og asfalt samt kornprodukter og kranopgaver. Vindelsbæk Transport A/S holder sig ikke blot indenfor Danmarks grænser, men kører også Europa tyndt med alt lige fra sværgods, stykgods og gardintrailere til kølebiler.

Trailerens chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis

Kassens opbygning:
▪ Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning
▪ Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Sider fremstillet i 40 mm indv. forstærkede aluminiumsplanker med 4 mm gods på inderside og 2 mm gods på ydeside
▪ Tophængslerne er flyttet ca 300 mm frem, for at få 15% større åbning ved aflæsning
▪ Beklædt med 15 mm kunststof i bund og med 10 mm på siderne i højde af 1.250 mm
▪ Monteret kost- og skovlbeslag samt stigebeslag med 3 m stige

Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. 1. aksel og 4. aksel er løftbar med magnetventil, samt er 4. aksel selvstyrende med låsekontakt.

Den nye trailer er leveret af
Jan Bertelsen
fra LASTAS TRUCKS DANMARK A/S

Vi takker for handlen og ønsker
VINDELSBÆK TRANSPORT A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.