Vognmandsforretning Bjarne Madsen kan køre hjem til Give

med en ny Kel-Berg 3 akslet overføringsanhænger fra Lastas


Vognmandsforretning Bjarne Madsen har fået leveret denne nye Kel-Berg 3 akslet overføringsanhænger fra Lastas i Hedensted. Vognmandsforretningen Bjarne Madsen Give ApS fik sin start i år 1910 og i dag er det fjerde generation der styrer firmaet. Deres primære arbejdsområde dækker Jylland og Fyn, men påtager sig gerne projekter i hele landet. De flytter alle typer maskiner, hvad enten det er entreprenørmaskiner eller asfaltmaskiner m.m. Samt udfører de også kran opgaver for såvel små som store firmaer med stor ekspertise, uanset hvilken opgave det drejer sig om. Udover dette kan de også tilbyde salg af sten, sand og grus i Jylland og på Fyn.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tip stempel
▪ Justerbar i bagende til containere i længde af 6.500 mm til 7.000 mm
▪ Ca. 2/3 af anhængerens længde fremstillet som 3-vejs tipramme
▪ Plastik værktøjskasse monteret i venstre side

Traileren er med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring.

Den nye overføringsanhænger er leveret af 
Anders Larsen 
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Vognmandsforretning Bjarne Madsen 
held og lykke med den nye anhænger i fremtiden.