Ny flot Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 56 m3

til Vognmand Kim Christensen A/S

Vognmand Kim Christensen har for nyligt afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 56 m3, fra Lastas i Hedensted. Vognmand Kim Christensen har mange års erfaring inden for transportbranchen og beskæftiger i dag 17 chauffører og 1 funktionær. Deres hovedbeskæftigelse er sand- og grustransport til betonværker, elementfabrikker samt kørsel for entreprenører og håndværkere. Derudover er de også leveringsdygtige i mindre leverancer af sand, grus og andet stenmateriale fra egen grusgrav. Ved siden af dette har de også udlejning af åbne samt lukkede containere til håndværkere samt private.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Kassens opbygning:
▪ Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem
▪ Sider fremstillet i 40 mm alu.profiler 2,5 mm indv. 2,0 mm udv.
▪ Bunden er fremstillet af 7 mm alu.plade
▪ Arbejdsplatform i galv. stål med sikkerhedsgelænder
▪ Monteret 15 mm kunststofbund og 10 mm kunsstofplader indvendig på siderne i en højde på 1.250 mm
▪ Automastik kornlem monteret i bagklap
▪ Monteret kost og skovl beslag samt stigebeslag inkl. stige
▪ Akseltrykmåler monteret i venstre side, med skala i tons
▪ Sort plast værktøjskasse i venstre side
▪ Monteret automatisk rullepresenning

Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, original BPW-luftaffjedring og hæve/sænk. 1.og 3. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende med monteret 8 stk. forkromede fælgringe.

Den nye trailer er leveret af 
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Vognmand Kim Christensen
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.