Ny Kel-Berg 4 akslet Hardox tiptrailer 36 m3

leveret til Steen Hansen Transport A/S


Steen Hansen Transport A/S har for nylig afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet Hardox tiptrailer fra Lastas i Hedensted. Vognmandsforretningen Steen Hansen Transport A/S blev stiftet i 1999. De tilbyder vejtransport indenfor levering og kørsel af sten- og grus-materialer samt flytning eller bortskaffelse af jord med stor ekspertise. Steen Hansen Transport A/S råder over 17 egne biler samt et fast samarbejde med ca. 30 vognmænd der kører med kran- og kærrebiler, tipsættevogne og gardintrailere. Derudover har de egen grusgrav med salg og levering af grus. Både til private og erhverv på hele Sjælland samt udlejning af container, til både virksomheder og private.

Chassis opbygning:  
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Kassens opbygning:
▪ 8 mm kraftig forsmæksforstærknings profiler med forsmæksplade
▪ Kasse ombukket i plade med kraftig 12 mm bund
▪ Sider opbygget i 8 mm plade med spidse topprofiler så der ikke kan ligge sand på kanterne
▪ Ekstra kraftig forstærkningsspante i bag
▪ Tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukke-system. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning
▪ Bagklap er fremstillet af 4 mm plade, med kraftig kantrammer

Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. 1. aksel og 4. aksel er selvstyrende, derudover er der monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.

Den nye trailer er leveret af 
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Steen Hansen Transport A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.