Billum Vognmandsforretning ApS med tre nye

Kel-Berg 4 akslet tiptrailere 37 m3


Billum Vognmandsforretning ApS har afhentet deres tre nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailere med automatiske rullepresenninger fra Lastas i Hedensted. Billum Vognmandsforretning ApS startede i 1948 og drives i dag af tredje generation. 
Alt deres vognmandskørsel udføres med forvogn/-kærre, sættevogn og sættevognstrækkere, til levering af sten, sand, grus, granit og vejmaterialer fra egne grusgrave. Udover dette har de også udlejning af containere til ethvert formål og i flere størrelser. De kan også tilbyde kranarbejde med og uden grab.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Lukket cyklistværn i begge sider

Kassens opbygning:
▪ Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning
▪ Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Sider fremstillet i 40 mm indvendigt forstærkede aluminiumsplanker
▪ Tophængslerne er flyttet 300 mm frem, for at få 15% større åbning ved aflæsning
▪ Beklædt med 15 mm kunststof i bund, 10 mm på siderne og på fronten i en højde på ca. 400 mm

Trailerne er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring, med hæve-/sænkeventil der hæver ved tænding. 
1. og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-Berg sikkerheds pakke med tilt-alarm og dumperventil.

De nye trailere er leveret af 
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Billum Vognmandsforretning ApS
held og lykke med de nye tiptrailere i fremtiden.