Lastas har leveret ny Kel-Berg

1 akslet city gardintrailer til Højbo Transport ApS


Højbo Transport ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 1 akslet city gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. Højbo Transport blev stiftet i 2012 og har specialiseret sig inden for 3 kategorier: flytning, specialtransport og studenterkørsel. Deres vognpark består i dag af 5 biler rangerende i størrelser fra forvogne med lift, 3-akslede trækkere og 4-akslede entreprenør tiptrailere og en 27 pallers citytrailer. Højbo Transport er godkendt af Statens Lufthavns Væsen og Trafikstyrelsen til at levere og afhente gods i lufthavne, derudover har flere af deres medarbejdere ADR-certifikat, så de kan køre med farligt gods.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Lukket cyklistværn i beggesider

Gardin opbygning:
▪ Fast tag med presenning
▪ Monteret Zepro lift 2.500 kg med 2.000 mm liftplade
▪ Bunden belagt af 28 mm hårdttræsplanker
▪ Leveret med batteri-station
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ Kel-Berg værktøjskasse i sort plast i venstre side

Traileren er leveret med 1 x 10 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring og med  Tridec tvangsstyring med stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 25.000 kg.

Den nye city gardintrailer er leveret af 
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Højbo Transport ApS
held og lykke med den nye city trailer i fremtiden.