Poul Schou A/S er kørt fra Lastas med en ny Kel-Berg

3 akslet container anhænger


Poul Schou A/S har fået leveret denne nye Kel-Berg 3 akslet overføringsanhænger med skub over anhæng til 5.000-7.500 mm kasser, fra Lastas i Hedensted. Poul Schou A/S har en lang historie, der rækker helt tilbage til 1940. Tre generationer har hver især været med til at præge og udvikle virksomheden til den totaltransportør, den er i dag. I dag består vognparken af ca. 80 lastbiler og beskæftiger ca. 130 medarbejdere. Deres hovedsæde ligger lige uden for Odense på Fyn, med arbejdsplads i hele landet. De varetager flere typer transport- og kranopgaver, som f.eks. kranbil og blokvogn, håndtering af affald og genbrug, udlejning af containere, transport og logistik, levering af sten og grus, samt andre råstoffer.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Hæve- /sænkeventil monteret i venstre side med hurtigudlufter
▪ VBG 57 mm trækøje
▪ Trækstang ca. 170 - 175 cm i længde
▪ 1 stk. værktøjskasser i venstre side
▪ Doumatic kobling uden ventil monteret ved tilkoblingsanordning

Kel-Berg traileren er med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Med sidemonteret liftaksel på 1. aksel. 

Den nye container anhænger er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Poul Schou A/S 
held og lykke med den nye anhænger i fremtiden. 

Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.