Det var hermed en stor fornøjelse at udlevere en super flot ny Kel-Berg 3 akslet city asfalt tiptrailer med aut. Cramaro rullepresenning, fra Lastas i Hedensted. Jakob Pedersen er opvokset i vognmandsbranchen og startede op som selvstændig i 2007. Han har ikke specialiseret sig i fast transport, men kører primært for DLG med korn og foderstoffer. Desuden har han bl.a. to biler der kører eksportkørsel til Sverige og Norge, samt en til Tyskland med genbrugsmaterialer.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Chassis i stål QE690
▪ Lukket cyklistværn i begge sider i 600 mm højde
▪ 3-kanter afdækning mellem skærmene
Kassens opbygning:
▪ Sider fremstillet i 7 mm valset special alu. plade med ekstra slidstykke
▪ Bunden er forstærket med en ekstra 7 mm plade (i alt 14 mm gods) dog kun i 5 mm gods forreste og beklædt med 4 mm Hardox-450 bundplade i fuld længde
▪ Bagklappen er af 40 mm kraftige og tophængte alu. profiler
▪ Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner, og har pneumatisk åbne- og lukkesystem.
▪ Isoleret med 100 mm isolering og beklædt med en spejlblank og rustfri stålplade
▪ Blankpolerede Alcoa Dura-Bright alu. fælge inkl. krom hætter på hjulbolte
▪ Leveret med vippebeslag for stænklapper
▪ Stigebeslag på venstre side inkl. 3 m stige
▪ Kost- og skovlbeslag monteret i højre side
Kel-Berg traileren er leveret med 3 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. 1. aksel er løftbar og er 3. aksel tvangstyret.
Den nye trailer er leveret af
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Jakob Pedersen
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.
Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.







