Kvaliteten er i top

Jens Buhl & Sønner A/S

For vognmand Jørgen Buhl, der står i spidsen for transportfirmaet Jens Buhl & Sønner A/S i Hasselager ved Århus, er der ikke meget slinger i valsen, når han skal vælge nye hængere og trailere: Han vælger Kel-Berg.

”Det er solidt og og driftssikkert materiel, du kan stole på. Jeg vil endda gå så vidt som til at sige, at kvaliteten er i top, og prisniveauet helt rimeligt,” siger vognmand Jørgen Buhl.

Jørgen Buhl er tredje generation i familie-virksomheden, som blev grundlagt i 1930´erne af Jens Thorvald Buhl, der lagde ud med en enkelt bil. 

I dag er Jørgen Buhl tredje generation i firmaet, efter han overtog ledelsen af virksomheden for 12 år siden. 

Dengang i 1930´erne bestod opgaverne fortrinsvis af kørsel med mælk, brændsel og vej-materialer. I dag har firmaet hovedfokus på blandt andet containertransport for både private og virksomheder, og faktisk tilbydes næsten alle tænkelige former for containertransport: Flytning, transport og tømning af affaldscontainere, samt kørsel med skibscontainere.

Desuden er flytning og transport af sand, sten og grus med på paletten af opgaver, sammen med flytning og transport af for eksempel skurvogne og legehuse. Udover dette klarer firmaet også specialopgaver i form af krævende løft af ventilationsanlæg.

Kørslen foregår hovedsagelig i det østjyske, men bilerne kommer såmænd også til Kolding, Padborg og Sjælland.

Mere materiel på vej til Hasselager
”Vi har investeret i en del materiel hos Lastas. Her i foråret blandt andet en Kel-Berg tre-akslet 24 tons tipkærre og senest en 4 akslet tipsættevogn, som vi fik for få uger siden,” fortæller Jørgen Buhl. Jens Buhl & Sønner A/S har yderligere en maskinanhænger, en kærre og en rundbuet 4 akslet tiptrailer til transport af asfalt i ordre hos Lastas. For som så mange andre vognmænd i opgangstider har de nok at tage sig til - og har derfor også løbende brug for nyt materiel.

”Og når det kommer til materiellet, er det naturlige valg for os Lastas,” siger Jørgen Buhl.

Vognmandsfirmaet har lige nu 18 forvogne og hængere fast kørende på opgaver i Danmark, samt en del materiel, der står standby, hvis der skulle blive brug for det.

Glad for den personlige kontakt
Gennem flere år har den driftige vognmandsforretning i Hasselager handlet hos Lastas, og her er deres personlige kontakt Jan Bertelsen, der sidder i salgsafdelingen i Hedensted. Det er også ham, der har stået for de seneste handler.

”Vi er meget glade for den personlige kontakt vi har med Jan. Han kigger tit forbi os i Hasselager, for at høre om der er noget nyt – og om vi mangler et eller andet til at supplere vores vognpark med. 

Jeg synes, det er hyggeligt at de hos Lastas også er opsøgende, og spørger ind til om der er noget vi har brug for,” fastslår en tilfreds Jørgen Buhl.