Alle gode gange 10 fisketrailere

KM Logistik


Da KM Logistik ApS i Thy indgik en stor aftale om at transportere fiske-produkter var der brug for at handle hurtigt. Heldigvis stod Lastas klar til at levere 10 fisketip-trailere kvikt og smertefrit

En kontrakt med virksomheden Triple Nine A/S, der bl.a. transporterer store mængder fisk, fiskemel og kulprodukter, satte tidligere på året gang i etableringen af transportvirksomheden KM Logistik ApS, der har base på Thyholm i Thy og blev stiftet den 1. januar i år af Bent Kristensen, Mads Kallehauge og Tenna Hyldgård. Og i den forbindelse var der naturligvis brug for transportmateriel, som er specielt velegnet til transport af fisk. Her faldt valget på 10 nye Kel-Berg fisketiptrailere fra Lastas.

”En af de vigtige grunde til, at valget faldt på Lastas som leverandør, var at de meget hurtigt kunne levere det materiel, vi havde brug for, for at komme i gang med transporterne for Triple Nine A/S,” siger Bent Kristensen, der er direktør i virksomheden på Thyholm.

Triple Nine A/S er en del af TripleNine Group og består af en række produktions-, handels- og salgsselskaber i Danmark, Norge, Chile, Kina, Sydafrika og Mauretanien, og gruppen har aktiviteter i mere end 40 lande over hele verden.

De robuste 4-akslede Kel-Berg fisketrailere fra Lastas er allerede i gang med at transportere de tusinder af tons fisk og fiskemel for TripleNine i Esbjerg, og det er noget, der skiller store krav til transportøren. Men transporter af denne type er noget Kel-Berg trailerne er designet til at kunne klare, lige som de er kendte for deres pålidelighed og robusthed, idet trailerne er designet til at fungere optimalt i det omskiftelige, nordeuropæiske klima.

”Salgs-oplevelsen hos Lastas var fin, og der var stor forståelse for, at vi havde brug for at få trailerne leveret hurtigt, så vi kunne komme ud at køre med fiskeprodukterne,” fortæller Bent Kristensen.

Gode erfaringer

For KM Logistik er der tale om en stor kørsels-ordre, men det bliver nok ikke de sidste nye trailere, som virksomheden får brug for til at transportere fiske-produkter. Bent Kristensen oplyser nemlig, at KM Logistik netop har indgået en aftale med Grenå Lossekompagni ApS om kørsel. Grenå Lossekompagni beskæftiger sig med losning og opkøb af blandt andet industrifisk i en række havne i Danmark og Europa.

”Det er en aftale, vi er rigtig glade for, og vi har derfor god grund til at se optimistisk på fremtiden. Så det er da bestemt muligt, at vi køber materiel hos Lastas igen, for indtil nu har vores erfaringer med både salgsproces og vores materiel været gode,” siger direktør Bent Kristensen.