Vi sætter stor pris på den personlige service

Mads Vejrup A/S


Vognmand og entreprenør Mads Vejrup i Skærbæk i det vestjyske blev etableret i 2006 og har dermed over 10 års erfaring som transportvirksomhed.

Det gør, at der er mange års erfaring indenfor transportbranchen at trække på, og de har derfor opbygget en vognpark, som dækker alle gængse transportopgaver – og langt de fleste specialtransporter.

Firmaet beskæftiger sig med kørsel af afgrøder, transport af gylle, samt transport af materialer til byggeriet og kørsel af byggeaffald.

Et af de mange specialer er kloak-arbejde og reparation af utætheder i rørføringer eller kloakledninger. Dækningsområdet er Sønderjylland, men forretningsområdet breder sig også ud til anlægsarbejde i forbindelse med f.eks. anlæggelse af en flot have.

Mads Vejrup har handlet flere gange hos Lastas og det er blandt andet blevet til en Kel-Berg overføringsanhænger med 3-vejs tip fra Lastas i Hedensted.

”Jeg sætter stor pris på den fine og personlige service hos Lastas. Der er altid tid til en god snak, og jeg synes, at de har stor forståelse for lige netop vores behov. Det er et kæmpe plus, at det er så personligt og samtidigt fagligt, når man kigger forbi,” siger vognmand Mads Vejrup.

Det gode samarbejde har også medført, at Mads Vejrup for nylig har bestilt to tre-akslede kærrer i samarbejde med sælger Ivan Kristensen fra Lastas i Hedensted.”

”Det er ofte, det personlige, det handler om. Og der synes jeg, at Lastas yder en meget personlig service. Det er noget, der er vigtigt,” siger Mads Vejrup.