Højteknologisk virksomhed valgte Kel-Berg

Multicut A/S


Intet mindre end otte fabriksnye Kel-Berg gardintrailere blev det til, da Multicut A/S fra Vildbjerg ved Herning kunne hente deres nye Maxi Flex gardintrailere hos Lastas i Hedensted. Virksomheden er så tilfredse med trailerne, at de gerne lægger vejen forbi Hedensted igen

Multicut A/S i Vildbjerg er en særdeles spændende virksomhed, der er underleverandør til kunder, hvor produkter af den ypperste kvalitet er et must. Multicut beskæftiger sig udelukkende med CNC-forarbejdning forskellige emner, og blandt kunderne finder man store og velkendte, udenlandske koncerner som Airbus og Lockheed Martin, der står bag kampflyet F-35 Lightning, som bl.a. Danmark har valgt som Flyvevåbnets fremtidige kampfly.

Multicut blev stiftet i 1998 af Lars B. Rasmussen og Tommy L. Kristensen, og siden er firmaet vokset markant. Der er i dag over 150 ansatte, og dermed er virksomheden på blot 18 år vokset eksplosivt.

I Vildbjerg råder Multicut over 15.000 kvadratmeter produktionsareal, og her forarbejdes årligt mere end 5000 tons stål og metal.

Da leveringssikkerhed – altså, at kunderne kan regne med, at varerne når frem til tiden - er i højsædet hos Multicut har de valgt selv at have deres egen kørselsafdeling, frem for at udlicitere opgaven til vognmænd udenfor huset.

Da der skulle investeres i nyt materiel faldt valget tidligere på året på otte Kel-Berg treakslede Maxi Flex gardintrailere fra Lastas. De seks af trailerne kører nu i fast pendulfart mellem Fredericia og virksomhedens afdeling i Litauen, mens de to sidste har andre kørselsopgaver.
”Vi er godt tilfredse med de nye Kel-Berg trailere, de er driftssikre og opfylder fuldt ud vores behov,” siger kørselsleder og chauffør Billy Stephansen.

Hos Multicut har han ansvaret for indkøb af nyt transportmateriel til virksomheden, samtidig med, at han selv sidder bag rattet på en af virksomhedens køretøjer.

Godt tilfredse med Kel-Berg trailerne

Med en nylig ordre fra Airbus Industries, hvor Multicut skal producere titanium-dele til den sidste nye Airbusmodel, A350, er der forventninger om, at virksomheden vil vokse yderligere. Dermed bliver der sandsynligvis også brug for at øge flåden af transportmateriel, idet øget produktion jo betyder et større kørselsbehov.

”Det er jo en række store kunder, vi har – bl.a. også Vestas og Siemens – og vores transportbehov er vokset pænt gennem årene. Så det er da ret sandsynligt, at vi får brug for at lægge vejen forbi Lastas igen for at handle nyt materiel.

I hvert fald er vi godt tilfredse med det transportmateriel, vi indtil nu har handlet hos Lastas,” siger kørselsleder Billy Stephansen.