Tilfreds med kvaliteten

Ølsted & Allested Vognmandsforretning

Ølsted & Allested Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS er blandt dem, der handler hos Lastas. Det er blandt andet blevet til en Kel-Berg 4 akslet tiptrailer og mere på vej på vej.

Ølsted & Allested Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS er fjerde generation af vognmænd i familien Sørensen fra Ølsted. Bents farfar Laurits Chr. Sørensen startede i 1917 vognmandsforretning i Ølsted, og denne forretning overtog Bents far, Anton Sørensen, i 1939. 

I 1974 starter Bent som selvstændig vognmand og stifter Ølsted Vognmandsforretning, og 14 år senere overtager han Allested Ny Vognmandsforretning efter sin bror Kaj Lyhr Sørensen. I 1994 blev de to forretninger så sammenlagt til Ølsted & Allested Vognmandsforretning og blev drevet frem til maj 2012 som et personligt ejet firma af Lise og Bent Lyhr Sørensen, og senere overtog Britt Lyhr Skovhøj firmaet. I den forbindelse blev navnet ændret til Ølsted & Allested Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS. 

En ordre mere på vej
Firmaet råder i dag over 15 lastbiler, og virksomhedens blomsterbiler kører to gange dagligt blomstercontainere fra midt- og sydfynske gartnerier til blomstereksportørerne i Odense. Firmaet har også opbygget en stor ekspertise i kørsel med suge/blæseanlæg.  Og gennem et mangeårigt samarbejde med DLF-Trifolium, har den fynske vognmandsforretning opnået en stor erfaring med sugning af forskellige frøsorter. 

De kører med syv lastbiler, som er monteret med suge/blæseanlæg. Trækkene rummer mellem 45 m3 og 90 m3 frø - alt afhængigt af frøsort, alternativt transport af korn op til 35 tons.

I frøsæsonen kører Walking Floor traileren dagligt for DLF-Trifolium. Firmaet har også to ardintrailere, der blandt andet kan rumme 34 euro-paller. De kan også tilbyde flere typer løfteopgaver med deres 15TM kran  og meget mere. 

Ølsted & Allested Vognmandsforretning har fra Lastas blandt andet fået leveret en Kel-Berg 3 akslet overføringsanhænger. Trailerens chassis er opbygget med længdevanger opsvejst i I-profil og vridningsstabiliserende forstærkningsplader i bag og ved tip stempel.

Vognmandsforretningen på Fyn har købt materiel hos Lastas i 2016 og 2017, og også i år er Lastas valgt som leverandør.

”Jeg har én leverance på vej nu, og jeg har blandt andet købt tiptrailer. Kvaliteten af Kel-Berg materiellet er jeg tilfreds med,” siger Klaus Pedersen, kørselsdisponent hos Ølsted & Allested Vognmandsforretning Bent Sørensen ApS. Og så er han glad for sælger Ivan Kristensen fra Lastas og udtrykker det på denne måde:
”Han er meget behagelig at samarbejde med.”