Transportfirma har 30 enheder fra Lastas

Niels J. Philipsen Transport, Bording

Niels J. Philipsen Transport i Bording er en hyppig kunde hos Lastas, og direktør Tom Christensen roser deres asfalttrailere.

Transportfirmaet Niels J. Philipsen Transport A/S, NJP Transport, er grundlagt i 1971 og beskæftiger i dag 30 faste chauffører samt diverse afløsere.
- Jeg har ikke været med fra begyndelsen, men de 2½ år, jeg har været i firmaet, har vi handlet hos Lastas, siger Tom Christensen, direktør hos NJP Transport. Firmaet beskæftiger sig med alt fra kørsel med affald, asfaltkørsel samt entreprenørkørsel.

Firmastart i boligblok
Firmaet blev startet i 1971 med et vogntog og bopæl i en boligblok i Ikast med parkeringsplads på en servicestation. I 1976 flyttede firmaet ud i den sydlige del af byen på en delt grund med privat og forretning/garage. Siden august 2019 har firmaet haft deres domicil på Mads Clausens Vej i Bording. 

Vognparken er vokset voldsomt
I løbet af årene har firmaet udvidet vognparken med trækkere, forvogne, trailere, kærrer og anhængere. Derudover har de ca. 80 containere åben/lukket, kraner m.m. Der køres bl.a. med grus, asfalt, granit i container, knust beton og tegl, affaldsjord og pallevarer med kran. Ved siden af kørsel, udlejer virksomheden også containere og køreplader.

- Jeg vil også fremover handle med Lastas. Vi har 30 enheder fra dem, så man lærer udstyret at kende, og det er også en stor fordel, når det kommer til reservedele, siger han.

Han fremhæver Lastas på et bestemt område i forhold til andre leverandører: 
- De har nogle gode asfalttrailere, understreger han. 

Niels J Philipsen har indtil nu i år købt en 4 aks. rundbuet tiptrailer 32 m3 og en 4 aks. rundbuet tipkærre.

Lastas takker for handlerne gennem årene.