Ny Kel-Berg rundtiptrailer til Gunnar Gertsen i Brabrand

Vognmand Gunnar Gertsen i Brabrand har fornylig afhentet sin nye Kel-Berg 3 aks rundtiptrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.

Den nye Kel-Berg rundtiptrailer er en 3 akset halvrund trailer med stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis. Traileren har en tilladt totalvægt på 40.000 kg og ruller på 3 stk. 9 tons BPW aksler med skivebremser og original BPW luftaffjedring. Sider/bund fremstillet i rullet svøb i 7 mm aluplade i speciel slidstærk kvalitet. 100 mm isolering på svøb og front afdækket med spejlblank rustfri plade. Galvaniserede beslag for tiprør monteret med bolte under bund. 2 stk. ALU trin indvendig og udvendig i venstre side på forende. Synlige aludele på kassen leveres i ALU-natur uden overfladebehandling. Bagklappen er indvendig, tophængt pneumatisk åbne-/lukkesystem med 3/2 vejs ventil monteret på chassis for automatisk åbning. Bagklap er fremstillet af 40 mm alu-profiler med kraftig alu kantrammer. Tophængsler er flyttet ca. 180 mm fremad for 10% ekstra åbning ved aflæsning. Yderligere er der på kassen monteret rullepressening på 80 mm aluminiumsrør. Rundtiptraileren er leveret af Jan Bertelsen, fra Lastas Kel-Berg A/S. Vi takker for handlen og ønsker Vognmand Gunnar Gertsen held og lykke i fremtiden.