J. Chr. Koldkur Transport A/S

J. Chr. Koldkur Transport A/S har netop afhentet deres nye Kel-Berg 56m3 tiptrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted. Den nye Kel-Berg trailer er en 56m3 tiptrailer med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket gør trailerens chassis ekstra stabilt.

Traileren har en totalvægt på 40.000 kg og ruller på 3 stk. 9 tons BPW aksler med luftaffjedering og tromlebremser. Kassen er fremstillet i 40mm aluminiumsprofiler med tværvanger under bunden af alu U-profil. Bagklappen er monteret udvendig og tophængt, hvor tophængslerne er flyttet 300mm frem, for 15% større åbning ved aflæsning. Derudover er bagklappen med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Yderligere er der monteret kornlem i bagklap. Traileren er udstyret med underkøringskofanger, samt cyklistværn ifølge danske regler og arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Derudover har traileren en rullepressenning. Vi takker for handlen og ønsker J. Chr. Koldkur Transport A/S tillykke med den nye tiptrailer og held og lykke i fremtiden.