To citytrailere til Mick Hansen Transport

De nye citytrailere skal køre for Hvidbjerg Vinduet.

Mick Hansen Handel & Transport i Nørre Snede har fået leveret to Kel-Berg 2- akslede citytrailere med tvangsstyring fra Lastas A/S.

De nye trailere har hver en tilladt totalvægt på 35 ton, og chassiset er udført med langvanger opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger. Der er monteret to 10 tons SAF-aksler med skivebremser og original SAF-luftaffjedring. Den bagerste aksel er tvangsstyret med stang-system. Traileren har bund af 28 mm hårdttræs planker, nedlagt i galvaniserede profiler i gulvet, og køretøjet er leveret med lift fra Dhollandia, der har en lastevne på 2500 kg. Gardintrailerne er forsynet med skyde-gardinsider i kvalitetsdug og med toprullere i slagfast plast. Mick Hansen Handel & Transport råder over 45 trækkere og 11 forvogne og beskæftiger sig bl.a. med distributionskørsel. Blandt samarbejdspartnerne er vindues-firmaet Hvidbjerg Vinduet.