Ny Kel-Berg gardintrailer til Vindelsbæk Transport

Vindelsbæk transport i Rødkærsbro har fornylig afhentet sin nye flotte 3 akslet gardintrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.

Der er tale om en 3 akslet gardintrailer, som er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket giver et ekstra stabilt chassis. Bunden er af 28 mm hårdttræs planker nedlagt i galvaniserede omega profiler og ovenpå er monteret en 3/5 mm ståldørkplade. Traileren er lastsikret med 2x15 binderinge i kantskinnen og 3x6 sokler, der flugter på tværs. Gardintraileren er egnet til 34 stk. europaller og har en tilladt totalvægt på 40.000 kg Traileren har et 2-leder trykluft-mekanisk bremseanlæg, samt 3x9 tons BPW aksler med original BPW luftaffjerdring og trommelbremser. Der er ligeledes monteret skydegardinsider i 850g/m2 kvalitetsdug. EDSCHA skydetag med 90 % åbning monteret på kraftige forbukket alumuniums vangere. Den nye gardintrailer er leveret af Jan Bertelsen, fra Lastas Kel-Berg A/S Vi takker for handlen og ønsker Vindelsbæk Transport tillykke med deres nye trailer og held og lykke i fremtiden.