Ny Kel-Berg 4 aks rundtiptrailer til Viggo Jensens Vognmandsforretning

Vognmand Viggo Jensen, Frederikshavn kører udelukkende med Kel-Berg trailere, og har har fornylig afhentet sin sidste nye Kel-Berg 34m3 4 aks rundtiptrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i Hedensted.

Den nye Kel-Berg trailer er en 34m3 tiptrailer med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket gør chassiset ekstra stabilt. Traileren har en totalvægt på 48.000 kg og ruller på 4 stk. 9 tons BPW aksler med trommelbremser og orginal luftaffjedring.Første aksel er løftbar og fjerde aksel selvstyrende. Kassen's sider/bund er fremstillet i rullet svøb i 7mm aluplade i speciel slidstærk kvalitet. Bunden er forstærket med ekstra 7mm plade og beklædt med 4 mm Hardox. Bagklappen i 40 mm ALU-profiler med kraftig ALU-kanter er monteret indvendig og tophængt, hvor tophængslerne er flyttet 180 mm frem, for 10% større åbning ved aflæsning. Skuffen er udbygget og tilpasset til at arbejde sammen med asfaltmaskiner, og har pneumatisk åbne- og lukkesystem. Kassen er isoleret med 100 mm isolering og beklædt med spejlblank rustfri stålplade, og på toppen er monteret en kraftig rullepresenning med rør. Både tipkassens ender, chassis og fælge er malet efter Viggo Jensens ønsker, og tipperen har sit helt eget personlige udtryk. Vi takker for handlen og ønsker Viggo Jensen tillykke med den nye tiptrailer og held og lykke i fremtiden.