2 flotte nye 3 akslede Maxi Flex gardintrailere, ud af 6, til Mick handel & Transport

3 akslet Maxi Flex gardintrailer

Mick Hansen Handel & Transport afhentede endnu 2 nye og flotte 3 akslede Kel-Berg Maxi Flex gardintrailere, ud af 6 bestilte, hos Lastas A/S i Hedensted.

De nye gardintrailere har Kel-Bergs egen Maxi Flex opbygning, som kan holde til mange år på vejen. Indvendig er der, på den originale hårdttræsbund, monteret dørkplade i fuld længde. Der er desuden isat ekstra skydestolper med bræddeholdere, til de medfølgende 3.200 mm brædder. Trailerne er opbyggede på ekstra forstærkede chassiser af finkornsstål 690, og de står hver på 3 stk. 9 tons SAF-aksler med tromlebremser og original luftaffjedring. Første aksel er løftbar, med dobbelt sidemonteret liftcylinder. Foran akslerne er der monteret et palleskab. Der er endvidere monteret et hubdometer på bageste aksel. Begge trailere har en tilladt totalvægt på 40.000 kg og et tilladt boggietryk på 24.000 kg. De nye trailere er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas A/S Vi takker for handelen, og ønsker Mick Hansen Handel & Transport held og lykke med de nye trailere i fremtiden.