Fabriksnye 2 akslede Kel-Berg linktrailer med Lamberet kølekasse til Ole Larsen Transport A/S

Ole Larsen Transport A/S har afhentet deres fabriksnye 2 akslede Kel-Berg linktrailer med Lamberet kølekasse, fra Lastas i Hedensted.

Linktraileren er 2 akslet, og den har en tilladt totalvægt på 36.000 kg. Link-køletrailerne kører på 2 stk. 10 tons SAF-aksler med tromlebremser, original SAF-luftaffjedring. Lastas har opbygget linktraileren på et letvægts chassis med længdevanger opsvejset i I-profil. Der er brugt stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis. Linktraileren leveres med forskydelige aksler og fast skammel i bag. Lamberet kølekassens indvendige længde er på 7.750 mm, bredde 2.495 mm og med en højde på 2.2530 mm. Der er lige ledes indbygget 3 stk. indvendige lamper i taget med en udvendig kontakt. 2 hele bagdøre med 250 mm alu-skåneplader er monteret indvendigt i bund af sidevægene. Den nye link-køletrailer er leveret af Jan Beryelsen fra Lastas Vi takker for handelen, og ønsker Ole Larsen Transport A/S held og lykke med den nye trailer i fremtiden.