Ny flot Kel-Berg 3 akslet 24 tons rund tipkærre udleveret

til DJ Anlæg Dennis Jensen

DJ Anlæg er en virksomhed med en stor bredde af opgaver. Etablering af belægning af fx indkørsler, trapper og støttemure m.m. men også alt inde for etablering eller omlægning af græsplæner med pleje. Derudover har de flere forskellige graveopgaver med leveringskørsel af alle matrialer, samt snerydning for både virksomheder og private. Det var med stor tilfredshed at vi kunne udlevere denne flotte Kel-Berg 3 akslet 24 tons runde tipkærre fra Lastas i Hedensted.

Den 3 akslet Kel-Berg tipkærre har en totalvægt på 24.000 kg. Den ruller på 3 stk. 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Der er  monteret hæve/sænke ventil i venstre side, efter bagerste aksel og leveret med alufælg i krom.

Sider og bunde er af svøb og har 7 mm specialvalset aluplade, ekstra slidstærke forvæg af 4 mm aluplade og kraftige forsmækforstærkninger af alu. Top vangerne er af kraftige ALU-profiler med forstærkningsbånd i U-profil og anlægsgummiklodser til chassisets vanger. Ekstra 7 mm forstærkningsplade i fuld længde, i en bredde på 2.000 mm. Galvaniserede beslag til tiprør er monteret med bolte i bunden. 2 stk. trin indvendig foran. Der er 80 mm isolering på svøb og front er afdækket med en spejlblank, rustfri plade. 

Indvendig er der monteret en tophængt lodretstående bagsmæk med pneumatisk udskudskofanger, med ventil baglygtebom V-side. Bagklappen er fremstillet af en 5 mm plade, med kraftige alu-kantrammer. Tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem, for 10% ekstra åbning ved aflæsning. Sort rullepressenning i 650 g/m2 dug monteret på 80 mm aluminiumsrør.

Den nye rund tipkærre er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas

Vi takker for handlen og ønsker 
DJ Anlæg Dennis Jensen
held og lykke med den nye tipkærre i fremtiden.