En flot ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailere udleveret

til Lemvig Beton A/S

Det familieejede firma Lemvig Beton A/S har siden 1972 arbejdet med at producere beton til alle typer byggerier. Der er i dag 40 ansatte og 25 køretøjer i firmaet, som er opdelt i 3 forskellige afdelinger. Lemvig Beton fokuserer løbende på at forbedre såvel produkter som services. I 1999 blev betonafdelingen produktcertificeret efter den nye danske norm. Senest er der blevet indført en fast trafiksikkerhedspolitik, så man kan være sikker på, at der ikke køres til gene eller fare for andre. Lemvig Beton A/S har for nyligt afhentet denne flotte nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailere fra Lastas i Hedensted.

Traileren er opbygget på et rødlakeret chassis, opsvejset i boks-profil af QSTE690, med kraftige forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt. Den står på 4 stk. 9 tons BPW-aksel med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Første aksel er løftbar over ekstra udstyrsstik og fjerde akse er løftbar samt selvstyrende.

Lastas har opbygget tipkassen med kraftige forsmæksforstærkninger med en 4 mm forsmæksplade. Kassen er opbukket af en plade, med en ekstra kraftig bund på 5 mm. Traileren er opbygget i en 4 mm plade med spidse topprofiler, så der ikke kan ligge materiale på kanten. 

Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 2/3 vejs ventil monteret for automatisk åbning. Der er ekstra manuel 5/3 vejs ventil for åbning af bagklap uden at tippe. Tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem for 10% ekstra åbning.

Den nye trailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas

Vi takker for handlen og ønsker 
Lemvig Beton A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.