En flot ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailere udleveret

til P. Kristensen ApS

Firmaet blev stiftet af Preben Kristensen i 2004. De første 4 år kørte firmaet kun med en enkelt bil. I 2008 overtog man de fleste af aktiviteterne fra firmaet C.H. Kristensen. Dette betød også at vognparken blev udvidet til 5 egne biler, hvilket er det samme som firmaet råder over nu. I dag er firmaet hovedsageligt beskæftiget med spedition, hvor man før i tiden nok mere var en vognmandsforretning. De bruger både egne og fremmede vogne til at løse opgaverne for deres kunder. For dem er det ikke afgørende, hvilket navn der står på bilen, men at løse opgaven til kundernes fulde tilfredshed. P. Kristensen ApS har for nyligt afhentet denne flotte nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailere fra Lastas i Hedensted.

Traileren er opbygget på et rødlakeret chassis, opsvejset i boks-profil af QSTE690, med kraftige forstærkninger, som gør chassiset meget stabilt. Den står på 4 stk. 9 tons BPW-aksel med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring. Første og fjerde aksel er løftbar samt er fjerde aksel selvstyrende.

Lastas har opbygget tipkassen med kraftige forsmæksforstærkninger med en 4,5 mm forsmæksplade. Kassen er opbukket af en plade, med en ekstra kraftig bund på 5 mm. 

Bagklappen er tophængt med pneumatisk åbne- og lukkesystem med 2/3 vejs ventil monteret for automatisk åbning. Der er ekstra manuel 5/3 vejs ventil for åbning af bagklap uden at tippe. Tophængslerne er flyttet ca. 180 mm frem for 10% ekstra åbning.

Den nye trailer er leveret af 
Ivan Kristensen
fra Lastas

Vi takker for handlen og ønsker 
P. Kristensen ApS
Held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.