Ny flot Kel-Berg 4 aks. gardintrailer

til L. Pedersen & Søn ApS

L. Pedersen & Søn ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 4 akslet gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. L. Pedersen & Søn ApS fik sin start i 1880 og drives i dag af 5. generation, Per Roslev og Lars Peter Buhl Pedersen. Virksomhedens vognpark består af 9 biler, samt indlejede 7-8 fremmede vognmænd, der kører alle former for transport, både i Danmark og rundt i Europa. De tilbyder krankørsel af byggemateriel, maskiner, træ og andre tunge ting. Kurer-bil der kører med alle former for gods og pakker i Danmark og udlandet. Transport af 10, 20 og 40 fods containere samt salg og udlejning af containere. Fører alle former for sand og grus, hvor man selv kan afhente eller få leveret. Derudover kan de tilbyde lagerfaciliteter, både i kolde og opvarmede lokaler i kortere eller længere tid.

Chassis opbygning:
▪ Letvægts chassis med længdevanger opsvejst i I-profil af St.52-3
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis

Gardin opbygning:
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ Leveret med manuelt hævetag
▪ Bund belagt af 28 mm hårdttræsplanker
▪ 2 stk. plywood bagdøre i 30 mm med  2 stk. indbyggede stanglukkere pr. dør
▪ 4 stk. binderinge i for- og bagende
▪ 13 sæt 2,5 tons binderinge i kantskinne
▪ 1 stk. galvaniseret magasin for 12 stk. kæpstokke inkl. 12 stk. kæpstokke
▪ Rustfri værktøjskasse i venstre side
▪ Monteret truck beslag i bagende

Traileren leveres med 4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser. 1. og 4. aksel er løftbar samt er 4. aksel  selvstyrende. Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg.

Den nye gardintrailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
L. Pedersen & Søn ApS
held og lykke med den nye gardintrailer i fremtiden.