Lastas har leveret ny Kel-Berg 2 akslet city gardintrailer

til Erling E. Christoffersen


Erling E. Christoffersen har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 2 akslet city gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. Virksomheden ejes af Erling E. Christof-fersen, der har været selvstændig vognmand siden 1988. Han har således mere end 25 års erfaring som selvstændig vognmand. I 1991 havde virksomheden 3 biler og blev drevet af vognmanden selv. I dag holder virksomheden til på den nuværende adresse i Vamdrup, hvor de har 36 biler og samarbejder dagligt med 10 indlejede vognmænd.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Gardin opbygning:
▪ Leveret med alu.tag
▪ Monteret Zepro lift 2.500 kg med 2.000 mm liftplade
▪ Leveret med 3 mm ståldørk ovenpå hårdttræsbund
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder samt 800 mm alu.sider
▪ Lastsikring med 2 x 13 stk. surringsringe
▪ 800 mm høj stålplade indvendigt på fronten
▪ Bakkamera monteret i tagvange over topklap

Traileren leveres med 2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring med hæve/sænk. Liftaksel på første aksel og Tridec tvangsstyring af bageste aksel med stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg.

Den nye city gardintrailer er leveret af 
Ivan Kristensen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Erling E. Christoffersen
held og lykke med den nye city trailer i fremtiden.