Ny Kel-Berg 3 akslet åben kærre

til Universal Transport A/S fra Lastas


Universal Transport A/S er for nylig kørt ud fra Lastas i Hedensted, med deres nye Kel-Berg 3 akslet åben kærre. Universal Transport A/S fik sin start i 1991 og har udviklet sig til en stor transportvirksomhed med en vognpark på godt 50 køretøjer og med lagerhotel. Firmaet beskæftiger sig med alle former for flytte- og transportopgaver i både ind- og udland, for både private, erhvervslivet og det offentlige. Deres lagerkapacitet er på 20.000 kvadratmeter, samt en nybygget terminal på godt 8.000 kvadratmeter, som benyttes af en lang række danske virksomheder. 

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejset i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Bund af 28 mm hårdttræsplanker 
▪ 1 stk. støtteben monteret i forenden
▪ 1 par støtteben monteret i bagenden
▪ Udtrækbar trækstang med VBG Ø57 mm
▪ 2 par containerlås til 20” container
▪ 9 par kæpstokkehuller i kantrammen
▪ 7 par 10 tons surringsringe i kantrammen
▪ 2 stk. surringsstiger med 70 x 40 mm kæpstokkehuller
▪ Leveret med 12 stk. kæpstokke
▪ 4 stk. forbredningsskilte med udtræk til 4.500 mm

Kærren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler, original SAF luftaffjedring og med tromlebremser. 

Den nye kærre er leveret af 
Anders Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Universal Transport A/S
held og lykke med den nye Kærre i fremtiden.