Vindelsbæk Transport A/S er for nyligt kørt fra Lastas i Hedensted med deres nye Kel-Berg 4 akslet sværlasttrailer med enkelt udtræk. Vindelsbæk Transport A/S er en virksomhed der tilbyder transport af alt lige fra stykgods til sværgods. De har specialiseret sig i specialtransport til bl.a. vindmølleindustrien, certificerede tank- og kølebiler til kørsel af både mejeri- og slagteriprodukter, entreprenør kørsel af grus og asfalt, samt kornprodukter og kranopgaver. Vindelsbæk Transport A/S holder sig ikke blot inden for Danmarks grænser, men kører også Europa tyndt med alt lige fra sværgods til stykgods i gardintrailere og kølebiler.
Chassis opbygning:
▪ Centralvange opsvejset i højstyrkestål hvor sektionerne forskydes inden i hinanden
▪ Kraftigt chassis som er egnet til tunge opgaver
▪ Tværvanger er placeret med 600 mm mellerum
▪ Presenningskroge placeret ved hver tværvange
▪ 7.600 mm udtræk med pneumatisk lukkemekanisme der er opdelt i 1.500 mm steps
▪ Lastsikring af 10 par 5 tons kraftige surringsringe i kantskinne og 6 x 3 stk. kæpstokhuller 80 x 50 mm
▪ Kæpstokke magasin inkl. 12 stk. kæpstokke
▪ Bunden af 28 mm hårdttræsplanker
▪ 12 stk. containerlåse til 1 x 40, 2 x 20 og 1 x 20 midt-monteret fods container
▪ Kel-Berg plastpostkasse i venstre side
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring samt hæve-/sænkeventil. 1. aksel løftbar samt medstyrende drejbar på 4. aksel.
Den nye trailer er leveret af
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Vindelsbæk Transport A/S
held og lykke med den nye trailer i fremtiden.