Lastas har leveret to flotte nye Kel-Berg 2 akslet

linktrailere til Thortrans Randers A/S


Thortrans Randers A/S har afhentet deres to fabriksnye Kel-Berg 2 akslet linktrailere, ved Lastas i Hedensted. Thortrans er en familievirksomhed med over 45 år i transportbranchen og beskæftiger over 160 ansatte, heraf 100 chauffører. Med deres vognpark der består af 95 trækkere, 15 forvogne/kærre og ca. 200 trailere, ligger deres kernekompetencer inden for møbel-, køkken- og inventartransport, samt specialisering indenfor transport af pap, plastemballager og stykgods til produktionsvirksomheder. De har flere ugentlige afgange til Danmark, Norge og Sverige. Udover transport har de også et stort lagerhotel i Randers med ind- og udleveringer.


Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider


Gardin opbygning:
▪ Bunden er af 28 mm hårdttræsplanker
▪ 2 x 7 stk. binderinge i kantskinne
▪ 3 par færgeringe
▪ 2 x trækkroge monteret i bag
▪ 2.500 kg Zepro lift monteret
▪ Bakkamera monteret ved topvange i bagende


Trailerne er leveret med 2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring med hæve-/sænkventil. Trailerne har en tilladt totalvægt på 36.000 kg.


De nye linktrailere er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas trucks danmark a/s


Vi takker for handlen og ønsker 
Thortrans Randers A/S
held og lykke med de nye linktrailere i fremtiden.