L.M. Transport, Ans A/S med ny Kel-Berg

4 akslet tiptrailer 37 m3 fra Lastas


L.M. Transport, Ans A/S har for nylig afhentet deres ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer fra Lastas i Hedensted. L. M. Transport fik sin start 1978 af Leif Møller og frue. I dag er datteren Maria blevet medejer og er med til at sende næsten 100 biler ud på vejene. Lastbilerne kører i det meste af Danmark og det øvrige Europa hver dag, hvor de arbejder med en bred vifte af transportopgaver. Der køres med alt, lige fra store entreprenøropgaver til kørsel med betonkanoner, termoruder og møbeltransport, samt mindre opgaver for private kunder.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Kassens opbygning:
▪ Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning
▪ Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Sider fremstillet i 40 mm indv. forstærkede alu. planker med 4 mm gods på inderside og 2 mm gods på yderside
▪ Tophængslerne er flyttet 300 mm frem, for at få 15% større åbning ved aflæsning
▪ Beklædt med 15 mm kunststof i bund og med 10 mm på siderne
▪ Sort plast værktøjskasse i venstre side

Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring med hæve-/sænkventil. 1. aksel og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med dumperventil, tilt- og bakalarm.

Den nye trailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
L.M. Transport, Ans A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.