Ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 59 m3

med aut. rullepresenning til Brdr. Jensen Godstransport


Brdr. Jensen Godstransport har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 59 m3 med aut. rullepresenning, fra Lastas i Hedensted. Brdr. Jensens Godstransport A/S blev grundlagt i 1969. Deres mange års erfaring gør at de kan tilbyde mange typer kørsel f.eks. med syrefaste tankvogne til flydende affaldsprodukter, godstransport i lukkede biler også farliggods i.h.t. ADR, både indlands og export, samt tilbyder de udlejning af affaldscontainere til industri, håndværkere og private. Ved siden af dette og i forbindelse med transport af roer, tilbyder de rensning med Thyregod TR 6 renser med en kapacitet på ca. 120 tons pr. time.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Lukket cyklistværn i begge sider
▪ Trekanter mellem akslerne

Kassens opbygning:
▪ Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem
▪ Sider fremstillet i 40 mm alu. profiler 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig
▪ Bunden er fremstillet af 7 mm alu. plade
▪ Monteret 15 mm kunststofbund
▪ Luftstyret kornlem med funtion over fjernbetjening ECO-top, inkl. sikkerhedspind i kornlem
▪ 10 stk. markeringslygter i skåle pr. side
▪ I bag 5 stk. røde markeringslamper i top
▪ Monteret kost- og skovlbeslag, stigebeslag inkl. stige
▪ Integreret rustfri værktøjskasse i venstre side
▪ Luftudtag + pistol i bag
▪ Vibrator monteret

Kel-Berg traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring, samt hæve-/sænkventil. 1. og 4. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende.

Den nye trailer er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Brdr. Jensen Godstransport
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.