Skagen Beton A/S er kørt fra Lastas

med ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 83 m3


Skagen Beton A/S har afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 83 m3 fra Lastas i Hedensted. Skagen Beton A/S har en spændende historie helt tilbage til 1937, der i dag drives af anden og tredje generation. Skagen Beton A/S er en meget bred virksomhed med eget støberi af flere typer belægningsfliser, fundamentblokke og kloakrør m.m, som leveres ud over hele landet. Udover dette har de en stor flåde af moderne lastbiler med bagmonteret kran og tippelad, tipsættevogne fra 30-55 m3 trailere, samt bulk-, gardin-, køletrailere og containerchassiser. Ved siden af dette har de udlejning af flere typer containere, køreplader og kører med slamsuger i hele Frederikshavns kommune.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et  meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Kassens opbygning:
▪ Bagdøre i alu. profil, som er 2 delt 
▪ Sider i alu. profil 
▪ Bunden er fremstillet af 6 mm gennemgående stålplade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Dobbeltvirkende låsesystem i bunden med luftcylinder
▪ 2,8 m hydraulikslange monteret med 1 tomme han-kobling med fjeder for galge
▪ Monteret kost- og skovlbeslag i venstre side
▪ Værktøjskasse i venstre side
▪ Udtræks stige i bagende
▪ Bakkamera over bagdøre med klap
▪ Luft udtag i venstre bagende med luft pistol

Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser, original BPW-luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. Liftaksel på 1. og 4. aksel, samt er 4. aksel selvstyrende. 

Den nye trailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Skagen Beton A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.