Lastas har leveret en ny Kel-Berg

2 akslet city gardintrailer til LMT Transport


LMT Transport har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 2 akslet city gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. LMT Transport blev grundlagt i 1981 af Aage og Anne Marie Kjærsgaard der har specialiseret sig i kurerkørsel i hele Danmark samt Europa, og ekspreskørsel samt dag til dag levering over hele Danmark. De er etableret i Hedensted, Kolding og Fredericia for at bestræber sig på, at gøre god nytte for deres erhvervskunder. I dag råder de over 16 biler i alle størrelser, lige fra varevogne til en kæmpe treakslet trailer. Derudover har de et flot, velholdt, rummeligt lagerhotel tæt ved E45 Hedensted. Hvor de ligeledes klare plukning, pakning og forsendelse.   

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Gardin opbygning:
▪ Fast tag med presenning
▪ Zepro lift 2.500 kg med 2.000 mm liftplade
▪ Leveret med trådløs fjernbetjening for lift
▪ Leveret med svingbar topklap
▪ Bund af 28 mm hårdttræsplanker med stålplade over Tridec drejesystem og er TÜV-godkendt til 9.000 kg
▪ Stålplade i en højde på 400 mm indvendig ved forsmæk
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ Rustfri værktøjskasse i venstre side
▪ Leveret med truckbeslag i bag med 2 lommer

Kel-Berg traileren er leveret med 2 x 10 tons BPW-aksler med tromlebremser, samt original BPW-luftaffjedring. Traileren er leveret med lift på 1. aksel og Tridec tvangsstyring på den bagerste aksel, ved hjælp af et stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg. 

Den nye city gardintrailer er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
LMT Transport
held og lykke med den nye city trailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram og YouTube.