Lastas har leveret ny Kel-Berg

2 akslet city gardintrailer til DSV Road A/S


DSV Road A/S har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 2 akslet city gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. DSV blev etableret i 1976 og har gennemgået en del fusioner for at opretholde en nøgleposition i den globale transportindustri. De er dermed blevet større og stærkere med mere end 200 terminaler og 300 kontorer i Europa. DSV har opdelt sine aktiviteter i tre afdelinger Road, Air & Sea og Solutions for at sætte fokus på deres forskellige services og kundesegmenter. DSV Road tilbyder hellast-, pallegods- og stykgodstransport, samt distribution. Med forsendelser i Danmark og til nabolande med levering inden for 24-48 timer og til og fra lande i Europa med levering inden for 2 til 8 dage på de fleste markeder.

Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider

Gardin opbygning:
▪ Fast tag med presenning
▪ Zepro lift 2.500 kg med 2.000 mm liftplade
▪ Leveret med trådløs fjernbetjening for lift
▪ 9.000 kg pladebund, der er TÜV godkendt
▪ 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
▪ Plad for 24 paller
▪ Leveret med lysbånd indvendig i begge sider
▪ Monteret bakkamera med lukkeklap

Kel-Berg traileren er leveret med 2 x 10 tons SAF-aksler med tromlebremser, samt original SAF-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. Traileren er leveret med lift på 1. aksel og Tridec tvangsstyring af den bagerste aksel, ved hjælp af et stang-system. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 35.000 kg. 

Den nye city gardintrailer er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
DSV Road A/S
held og lykke med den nye city trailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram og YouTube.