Ny Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 56 m3

til Sejlstrup Entreprenør Forretning A/S


Sejlstrup Entreprenør Forretning A/S har afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer på 56 m3 med nedfaldbar side og aut. rullepresenning, fra Lastas i Hedensted. Sejlstrup Entreprenørforretning A/S startede i 1956 med opgaver indenfor landbrug. I 70’erne blev der færre af disse opgaver og entreprenørarbejde blev der mere af, derfor valgte de at sadle om. Ved tilkøb af Vrå Mørtelværk blev de også leveringsdygtigt af mørtel, grus, pyntesten og skærver til byggemarkeder og tømmerhandler. I 90’erne kunne de præsentere et mobilt knuseanlæg til nedknusning af beton og murbrokker som efterfølgende genbruges til fine vejmaterialer. I dag er det anden generation der driver firmaet og råder over 20 lastbiler, der primært er beregnet for kørsel med løse materialer, samt har de kørsel med blokvogn og gyllekørsel.

Chassis opbygning:
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690
▪ Cyklistværn i begge sider

Kassens opbygning:
▪ Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem
▪ Sider fremstillet i 40 mm alu. profiler 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig
▪ Bunden er fremstillet af 7 mm alu. plade
▪ Monteret 15 mm kunststofbund og 10 mm kunsstofplader indvendig på siderne i 1.250 mm højde
▪ Leveret med plast på underkøringskofanger
▪ 1 stk. kornlem monteret i bagklap
▪ 3-delt oplukkelig venstre side
▪ Monteret luftudtag for luftpistol i venstre side i bag
▪ Kel-Berg værktøjskasse i venstre side

Kel-Berg traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser. 4. aksel er løftbar og 4. aksel er selvstyrende med akseltrykmåler.

Den nye trailer er leveret af 
Jan Bertelsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Sejlstrup Entreprenør Forretning A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram og YouTube.