Lastas har leveret en ny Kel-Berg 3 akslet

Jumbo gardintrailer til Anker Christensen Eftf. ApS


Anker Christensen Eftf. ApS har afhentet deres fabriksnye Kel-Berg 3 akslet Jumbo gardintrailer, ved Lastas i Hedensted. Anker Christensen Eftf. blev startet op i år 1920 af Anders Christensen, med hest og vogn. I dag driver Anker virksomheden som 4. generation, efter han overtog firmaet i 1993. Med en vognpakke med 15 lastbiler, hvoraf de 3 er trækkere, med tilhørende 6 gardintrailere. De har ca. 400 containere i diverse størrelser, som blandt andet bruges til affaldshåndtering. Derudover tilbyder de entreprenør kørsel, snerydning, samt levering af diverse typer sand, grus, jord og sten.

Chassis opbygning:
▪ Chassis med længdevanger opsvejst i I-profil
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
▪ Hydraulisk hævedæk bagved rapoet med 3.000 mm længde
▪ Hævedæk kan også bruges når trailer er lukket

Gardin opbygning:
▪ Skydetag monteret på kraftige forbukkede alu. vanger
▪ Stålbund der er lakeret med sand i  
▪ Gitterrist på skrå nedbygget del
▪ 3.200 mm stor rampe i bag der er hydraulisk styret
▪ Leveret med 7 graders knæk
▪ Forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 32 alu. brædder
▪ Kel-Berg værktøjskasse i venstre side
▪ 3 x 5 stk. surringsringe på rapoet
▪ 3 x 9 stk. surringsringe på nedb. del
▪ 2 x 17 stk. 10 tons surringsprofiler på nedb. del
▪ 2 stk. telskopstøtteben med 2 hastigheder
▪ Leveret med 4 stk. forbredningsskilte med 2 lamper

Kel-Berg traileren er leveret med 3 x 9 tons SAF-aksler med tromlebremser, samt original SAF-luftaffjedring. Traileren er leveret med lift på 1. aksel, samt 3. aksel er selvstyrende. Traileren er XL godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg. 

Den nye gardintrailer er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Anker Christensen Eftf. ApS
held og lykke med den nye gardintrailer i fremtiden.

Følg os på facebook, Linkedin, Instagram og YouTube.