Søren Bech, Uldum ApS har afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet grus tiptrailer med aut. rullepresenning, fra Lastas i Hedensted. Søren Bech Transport ApS er en vognmandsforretning, der har fast daglig kørsel indenfor beton- og kvartssands industrien i området omkring Midtjylland. Søren Bech Transport købte den allerførste Kel-Berg trailer der blev lavet og har holdt fast lige siden, fordi en Kel-Berg trailer lever op til sin kvalitet og holdbarhed samt har et flot design.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Cyklistværn i begge sider
Kassens opbygning:
▪ Indvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem. 3/2 ventil monteret for automatisk åbning
▪ Sider fremstillet i 40 mm alu. profiler med 4 mm gods på inderside og 2,8 mm gods på yderside
▪ Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
▪ Tophængslerne er flyttet 180 mm frem, for at få 10% større åbning ved aflæsning
▪ Sidemarkeringslamper monteret i skåle på kassen
▪ Beklædt med 15 mm kunststof i bund, hvor de sidste 3.000 mm er med HD1000 styrkeklasse
▪ Plastikafdækning på underkøringskofanger
▪ Leveret med forkromede fælgringe
Kel-Berg traileren er leveret med 4 x 9 tons SAF-aksler med skivebremser, samt original SAF-luftaffjedring med hæve-/sænkeventil. 1. aksel er løftbar og 4. aksel selvstyrende. Monteret Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt- og bakalarm, samt dumperventil.
Den nye trailer er leveret af
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Søren Bech, Uldum ApS
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.
Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.