Ny Knapen 4 akslet Walkingfloor trailer 90,6 m3

udleveret til Jernkællingen ApS


Jernkællingen ApS har afhentet deres fabriksnye Knapen 4 akslet Walkingfloor trailer med aut. Powersheet rullepresenning ved Lastas i Hedensted. Jernkællingen fik sin start i 2009 og har fået oparbejdet gode kunderelationer på det danske marked. Med opkøb af alle former for metalskrot, så som aluminium, kobber, rustfrit metal, kabelskrot, akkumulatorer, elmotorer, messing m.m. og tilbyder afhentning i hele Danmark. Med deres mange års erfaring inde for branchen tilbyder de en professionel håndtering af jernskrot. De går ind for et grønt miljø ved at genbruge skrot og gammelt jern, så det beskytter miljøet. 

Chassis opbygning:
▪ Opbygget på et selvbærende stålchassis
▪ Kongeboltkonstruktion er svær/stabil stålprofil
▪ Aluminiums-hjælperamme for selvbærende konstruktion, for mindre egenvægt og større volumen
▪ Cyklistværn begge sider

Kasse opbygning:
▪ Siderne er 3/2 mm tyk og 600 mm brede aluminiumssider som er fuldsvejst indvendig
▪ Special overkantsprofil med løbeskinne for aluminiumsskillevæg som har frigang over bund på ca. 100 mm
▪ Cargo Floor CF 500 SL2 bundsystem med 8 mm alu. bundbrædder i glat udgave, med CF betjening
▪ Bagdøre i alu.profiler med 3-trins stige under
▪ Monteret kost- og skovlbeslag og plastværktøjskasse i venstre side foran aksler samt 3 mtr. stige og stopklodser

Knapen traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring samt hæve-/sænkeventil. 1. aksel er hævbar og 4. aksel er selvstyrende og har en tilladt totalvægt på 48.000 kg.

Den nye Walkingfloor trailer er leveret af 
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S

Vi takker for handlen og ønsker 
Jernkællingen ApS
held og lykke med den nye Walkingfloor trailer i fremtiden.

Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.