Green Maskinstation A/S har afhentet deres nye Kel-Berg 4 akslet tiptrailer 61,5 m3 med automatisk rullepresenning, fra Lastas i Hedensted. Green Maskinstation er en mindre virksomhed der udfører stort set alt landbrugsarbejde f.eks. roearbejde fra optagning, frakørsel, rensning og skæring, samt overlæsning af majs, græs og kartofler, majsrensning og snitning. De tilbyder også entreprenørarbejde af jord- og anlægsarbejde, gravning af søer, dræning, betonknusning og vedligeholdelse af veje. Derudover har de også transport opgaver af f.eks. kalk, sand, grus, knust asfalt/beton, flis, grofoder og blokvognskørsel. De kører hovedsageligt i Danmark og Tyskland.
Chassis opbygning:
▪ Længdevanger opsvejst i boks-profil af QSTE690
▪ Stærke tværvanger og forstærkninger, som giver et meget stabilt chassis
▪ Lukket cyklistværn i begge sider i 600 mm højde
▪ Trekanter i mellem skærmene
Kassens opbygning:
▪ Udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesystem
▪ Sider fremstillet i 40 mm alu. profiler med 2,5 mm indvendig og 2,0 mm udvendig
▪ Bunden er fremstillet af 7 mm alu. plade
▪ EL-styret vibrator monteret under tipkassen
▪ Pneumatisk kornlem monteret i bagklap inkl. fjernbetjening og ramme for kornpose inkl. kornpose
▪ Stigebeslag inkl. 3 m stige i højre side
▪ Kost- og skovlebeslag i venstre side
▪ Lufttilsluttning i bag på chassis i venstre side inkl. luftslang og luftpistol
▪ Monteret bakkamera MXN80C med lukkeklap, placeret indvendig i kasse på fronten
▪ Sidemarkeringslamper monteret i skåle på kassen
▪ Rustfri værktøjskasse i venstre side
▪ Beklædt med 15 mm kunststof i bund og med 10 mm på siderne i 1.250 mm højde
Kel-Berg traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW luftaffjedring og hæve-/sænkeventil. 1. og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af
Anders K. Larsen
fra Lastas Trucks Danmark A/S
Vi takker for handlen og ønsker
Green Maskinstation A/S
held og lykke med den nye tiptrailer i fremtiden.
Følg os på Facebook, Linkedin, Instagram, TikTok og YouTube.